lossepladsen

Aldeles uden censur - Unleash yourself

31 maj, 2006

Lidt filosofi

Følg og deltag evt i de spændende diskusioner:
Her og her.

30 maj, 2006

Subtil street art

Plakat

Jeg var rundt i Hørning i nat og hænge en stak af de her a-4 print op. Her er et lille billedgalleri:
Free Image Hosting at www.ImageShack.usFree Image Hosting at www.ImageShack.usFree Image Hosting at www.ImageShack.usFree Image Hosting at www.ImageShack.usFree Image Hosting at www.ImageShack.usFree Image Hosting at www.ImageShack.usFree Image Hosting at www.ImageShack.usFree Image Hosting at www.ImageShack.usFree Image Hosting at www.ImageShack.usFree Image Hosting at www.ImageShack.us

26 maj, 2006

Anbefalinger

Bathos 44 er på gaden, og det får på forhånd mine varmeste anbefalinger. Nr. 43 var en rigtig god og let fordøjelig indgang til stoffet, så jeg forventer mig en forlængelse af det i nr. 44.

En anden indgang er en radioudsendelse, hvor Erwin Neutzsky-Wulff medvirkede, der var på P1 for et års tid siden. hør den her.

For nylig slugte jeg iøvrigt (som tidligere omtalt) Adam Hart og sjælemaskinen af samme forfatter/filosof, og det er det bedste skønlitteratur, jeg har læst. Jeg er netop ved at sluge Adam Harts opdagelser, og der ligger flere lignende godbidder på tallerkenen foran mig.

Jeg anbefaler naturligvis også "Det overnaturlige" og "Magi" og "Okkultisme", som er de bøger, der oprindeligt var min indgang, men det er jo næsten underforstået.

23 maj, 2006

World's End Diaries

Min brors blog er på det seneste kommet rigtig godt i gang. Derfor har jeg nu lagt den ind i blogroll'en til højre. Enjoy.

22 maj, 2006

Beasts

Et af weekendens gennemgående temaer viste sig at være noget med vilddyr. Dels vandt Lordi jo Eurovision Song Contest lørdag, og dels bød søndag også på en mindeværdig begivenhed, der havde noget med store vilddyr at gøre.

Hele familien var samlet med nogle venner af mine forældre. Vi plejer at mødes med dem på den måde en gang om året. I år var vi så blandt andet i Skandinavisk Dyrepark. Da vi kom til isbjørnene var der en farlig ballade i gang. To af bjørnene var i gang med en magtkamp af de store. I mere end 10 minutter tumlede de rundt i vandet og prøvede kræfter. Vi stod i store dele af seancen under 10 meter fra kampen. Jeg tog lidt video af det, som kan downloades her.

Herunder er et billede af det, med min søn i forgrunden. Det billede viser rammende den følelse af vildskab og sårbarhed, hændelsen indgød os.

21 maj, 2006

Lordi! Lordi! Lordi!

Wings on my back, I got horns on my head
My fangs are sharp and my eyes are red
Not quite an angel the one that fell
Now choose to join us or go straight to Hell


Tænk - Eurovision Song Contest kan faktisk vindes med dybsindig poesi.
Det tog godt nok 50 år inden det skete.

Læs hele sangteksten her.

Her er et par links til aktuelle videoer:
Her og her.

19 maj, 2006

Grifleri



Jeg griflede de her streger i en kedelig stund i dag. Det er lavet intuitivt. Den ene streg tog den næste, så jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med den tegning. Men man kan sige meget med den, så læg det i den, du har lyst til.

18 maj, 2006

En bette koncert



Der var en bette koncert med Maria Guttesen på min arbejdsplads i dag. Det var OK. Musikken var sådan noget singasong writer-noget, som har været så populært de seneste par år.

Lyden var rimelig dårlig. Det åbne område op ad betonvæggene hvor koncerten blev afholdt, er ikke just bygget til koncerter. Hun var meget hæs, hun spillede på et temmelig ordinært klaver med en grødet lyd, og hendes stemme kom heller ikke til sin ret i den foroverbøjede stilling over klavertangenterne. Hun brugte sustain-pedalen lidt overdrevet efter min mening og det gjorde klaveret endnu mere mudret. Jeg går ud fra, det skyldes at hun på grund af de dårlige lydforhold havde vanskeligt ved at høre det selv. Numrene var bestemt gode, men det var en skam at lyden ikke ydede dem retfærdighed.

Jeg købte en CD med hjem for at høre det ordentligt. Det er en milliard gange bedre. Det er lavet på et ordentligt flygel og optaget under meget bedre lydforhold, selvom det også er en live-CD.

Somme tider er koncerter intense og for musikken uddybende, men i det her tilfælde var omstændighederne altså hæmmende. Det er selvfølgelig skægt at købe en skive og få den signeret af musikeren i pausen, men det er jo ikke musikoplevelse. Det er en anden oplevelse, som retfærdigvis heller ikke skal forklejnes.

17 maj, 2006

Cityrevision Løbet - resultat

I går var jeg så endnu en gang med i et motionsløb. Denne gang i en 5 km stafet, der hedder Cityrevision Løbet. Jeg var på hold med to andre fra arbejdet, som jeg ikke rigtig kendte i forvejen. Vi er 400 medarbejdere på min arbejdsplads, så her er masser af mennesker, jeg ikke kender så godt.

Jeg havde ikke mit ur på til løbet, og det var jo åndssvagt. Jeg havde så ret svært ved at forudse, hvornår jeg skulle være parat til min runde, idet, jeg var den tredje løber på vores hold. Jeg stillede mig så i mål/startområdet i god tid og varmede op. Det småregnede uafbrudt. Efter ca. 10 minutter spænede jeg op i teltet med mine briller, for jeg kom i tanke om at de hurtigt dugger til, når jeg løber i sådan noget vejr. Da jeg så kom tilbage stod 2.løberen og ventede med stafetten. Det var sgu træls! Den brøler mistede vi vel ca. 30 sekunder på.

Nå, jeg høvlede så af sted på ruten, mens jeg ikke anede noget om tiden. Jeg blev indhentet af en hurtig langbenet løber fra mit arbejde ved omkring 3 km, som helt givet ville overhale. "Det skal være lyv", tænkte jeg og gav den alt hvad remme og tøjler kunne holde resten af løbet. Jeg øgede farten gradvist de sidste 600 meter for at holde ham bag mig og undgå at han overraskede mig med en sprint. Hele tiden kunne jeg høre skridtene og åndedrættet bagved og hele tiden øgede jeg tempoet en anelse. Det kulminerede i en hæsblæsende spurt og han kom ikke forbi. Det var en glimrende motivation til at overpræstere.

Min sluttid blev:
0:22:39

Sammenlignet med min tid i havneløbet den 5. marts på 0:25:40 er det jo forrygende, og det kom faktisk helt bag på mig. Jeg har sgu aldrig løbet så hurtigt før. Det er tæt på 4 1/2 minut pr km. Jeg er stadig lidt paf over det. Især fordi jeg kun virkelig spænede igennem på de sidste par kilometer og at jeg føler, jeg godt kunne have råspænet mere af turen. Der er stadig room for improvement.

Holdet blev nr. 7 ud af 35 hold, så det er jo så flot. Det er naturligvis hovedsaligt til mine holdkammeraters fortjeneste. Jeg er stadig kun ved at komme i god form igen og er som sagt også relativt lavstammet.

Link til resultatliste

Nyt alias

I en tråd på mavepusteren har jeg berettiget fået noget røg for aliaset "Jenz". Jeg har benyttet lejligheden til at ændre det til ¥z, som fremover vil være mit tag i blogospheren.

Jeg fik stavemåden i fødselsdagsgave af Kenn for ca. 10 år siden, men har aldrig fået det brugt. Nu kommer det langt om længe til ære og værdighed.

16 maj, 2006

Vjamm

Jeg er lige gået i Coldcut mode.

Coldcut har, sammen med diverse videokunstnere, længe været kendt for at kombinere lyd med video på en forunderlig måde, således at den cut-baserede musik er blevet understøttet præcist af levende billeder. Det giver en helt unik sanseoplevelse. Man lytter til den saksede musik på en ny måde og bliver opmærksom på mange flere ting i musikken, når den på den måde følges af en billedside.

De seneste år har Coldcut brugt på at udvikle og forfine softwareprouktet VJamm, der gør det muligt for DJen at lave den slags videoer on the spot mens han/hun scratcher. Det er så at sige en form for scratching med videoklip.

Man så et eksempel på brug af denne software for nyligt i gallaudgaven fra Tivolis Koncertsal af Clement direkte. Her legede en eller anden DJ (Turban Soldier?) med klip fra tidligere udsendelser (50 minutter henne i udsendelsen).

Her er nogle flere finurlige videoer. For your viewing and listening pleasure:

Eclectic Method

10 streams: VJammAllstars

1000 DJ sets (or so)

Jeg fandt lige det her link.

Det er dæhlme ikke så dårligt (Jysk underdrivelse, der vil noget(<- Endnu en jysk underdrivelse)). Wau - En jysk underdrielse i anden potens. Det har jeg sgu aldrig set før.

Her kan man finde et lettere legendarisk DJ sæt af Coldcut og en masse andet labert. Jeg glæder mig til at høre følgende igennem:

Coldcut @ solid steel
Dj Shadow Vs PC @ solid steel
Kid Koala Vs PC @ solid steel
Mr Scruff @ solid steel
Dj Vadim jazz Fudge


Go' fordøjelse.

12 maj, 2006

Om prominente besøg og pseudonymer

Det har vist sig at når man skriver om navngivne personer på en blog, sker det at denne person finder vej til bloggen. Bloggen indekseres nemlig jævnligt på google, og så er det jo sket at Erwin har kigget forbi. Jeg går ud fra at det var sådan det visit kom i stand. Nu er det så sket igen. Denne gang har min fætter Kristoffer fra Oh no Ono været forbi. Det er vidunderligt at sådan noget sker. Mon Kurt Elling og drengene fra Massive Attack også har været på visit? Haha.

Denne googling er faktisk også årsagen til at jeg skriver her under pseudonymet "Jenz" i stedet for i mit fulde navn. Kort efter min ansættelse i mit nuværende job, var jeg nemlig ude for at en topchef i "boardet" havde googlet, for at finde min portfolio, og han var så stødt på en diskussion i et filosofisk forum, hvor jeg i mit eget navn, havde diskuteret livets mening. Det kunne jeg såmænd godt stå ved - jeg kan stå ved alle mine handlinger - men der er ting, der ikke rager mine arbejdsgivere. De betaler for en ydelse, de får ydelsen, og så er kontrakten opfyldt. Jeg vil gerne kunne være til i min fritid uden at føle jeg risikerer at have deres stålsatte øjne i nakken.

10 maj, 2006

Referencerammer

Her til morgen i børnehaven, da jeg skulle aflevere Laurits, skete der noget lidt morsomt. Vi gik ind i tegnerummet, hvor knajten kom op på en stol og fik et stykke papir. Der var en masse andre børn, og en anden voksen - en mor, der også var ved at aflevere sit barn. Hun havde ubehjælpsomt tegnet en tuttenuttet missekat ud fra en kanonisk skabelon. Altså sådan med 7-8 standardstreger. "Sådan tegner man en missekat"-agtigt.

Jeg kunne så ikke dy mig for at tegne en tegning til Laurits på hans papir. Det blev Pegasus, der stolt stejlede og spredte sine vinger ud, parat til at katalysere forårets komme. Laurits sagde "juhuuuh, den suser af sted i gallopfart. Pegasuus Pegasuus. Nu laver den pøller." Og så begyndte han at tegne en masse pøller, der dryssede ned på jorden.

Moderen til det andet barn spurgte om det var en "Pikachu" og fattede ikke en brik. Et andet barn, der var lidt kvikkere sagde at det var lidt ligesom en enhjørning, bare med vinger og ikke noget horn.

Åh, det er fedt at kunne tilbyde nogle referencerammer, der går lidt ud over the multi-billion-dollar Pokémon media franchise og søde missekatte.

08 maj, 2006

Sådan søndag, dér

Søndag koblede mig og Laurits lidt af ræset, ovenpå de sidste par programfyldte dage. Vi tog hen på en legeplads, hvor Laurits legede med nogle andre børn, mens jeg dykkede ned i Bathos 43 (læs det før din succubus).

Senere på dagen var vi et smut forbi Lynfabrikken, hvor Kenn havde en udstilling af lækker konceptuel grafisk kunst. Vi faldt i en go' og mooooorsom snak over små to timer, mens Laurits fik sig en skraber på min mave. Jeg købte en rulle sniptape, som de kommende uger vil gøre Hørning til en lidt mærkeligere landsby.

Jeg fik ikke taget nogen halvlumre billeder dernede, så se Kenns ting her og her.

06 maj, 2006

Kalø Slotsruin ... Check!

Som annonceret tog jeg Laurits til Kalø Slotsruin i dag. Jeg snakkede med min kollega om det, og han ville gerne med. Han tog sine unger og deres mor med, så vi endte med at være en lille flok. Jeg benyttede mig af lejligheden til at tage nogle halvlumre billeder af Kalø Slotsruin og de tegninger og malerier, mig og Laurits fik lavet derude.

Slotsruin
Klik på billedet for at se et lille billedgalleri.

05 maj, 2006

Koncert ... Chek!

Mig og Laurits var som annonceret til koncert i dag. Det gik helt som planlagt, så den sag er ligesom i orden. Jeg benyttede mig af lejligheden til at tage nogle halvlumre billeder Palle Mikkelborg.

Palle
Klik på billedet for at se det større.

En politisk dom

Link til artikel i Politiken
Med en livstidsdom beholder USA håneretten i den her sag. Og det lader til at være det vigtigste. Til helvede med at dommen havde ført til henrettelse i en situation hvor den dømte ville have modsat sig netop dét, synes tankegangen at være.

Det, der i mine øjne gør denne dom ubehagelig er at retssystemet ikke fungerer, som det påstås. - At der er en uoverensstemmelse mellem de faste regler og praksis. Enten må man være ærlig og tilkendegive at man dømmer som vinden blæser, eller også bør man holde sig inden for det givne regelsæt. Disse halve gerninger, der bliver til hele løgne passer dårligt ind i billedet af et samfund, som hovedparten af borgerne og de ledende instanser anser som værende alt andet overlegent.

Dommen minder mere om noget Judge Dredd kunne have defineret og udstukket, end noget fra en retsstat, hvor lovene er til for at gøre borgerne trygge. Formuleret lidt anderledes, mener jeg at det grænser til en utilstedelig sammenblanding af den lovgivende og den dømmende magt.

04 maj, 2006

Bank til AGF ... Check!

AGF fik som forudsagt bank af AC Horsens i dag, og det var jeg nede at se, sammen med Jesper og hans far Gert. Det gik helt som planlagt, så den sag er ligesom i orden. Jeg benyttede mig af lejligheden til at tage nogle halvlumre billeder af deres cheerleaders i pausen.

Vejret
Klik på billedet for at se det større.

03 maj, 2006

Forår

Så er foråret da kommet godt og grundigt over os. Jeg vil smide noget kluns i den anledning og flintre udendørs. - Væk fra skyggen af den parasol som min lejlighed også udgør.

Torsdag tager jeg på stadion med Jesper og hans far hvor vi vil råbe ad AGF, mens de får bank af Horsens (Jeg har fået fribilletter og øl- og madbiletter gennem arbejdet).

Jeg har Laurits fra fredag, hvor vi tager til koncert nede i byen. Jeg håber, vi kan nå at se Palle Mikkelborg. Jeg er ret vild med den måde hvorpå han håndterer den dæmpede trompet og giver den GODT med rumklang.

Det er efterhånden på tide at Laurits får set Kalø slotsruin. Så der tager vi ud i løbet af weekenden. Måske tager vi noget akvareludstyr med og laver nogle billeder.

Glædeligt forår.

Vejret

02 maj, 2006

Fest for tolerance, respekt og dialog

Århus den 5. maj, Bispetorvet fra 16-19
Fri adgang

Medvirkende:
Søs Fenger, Poul Krebs, Kim Larsen, Ali Kazim, Peter Sommer, Gimo Mendes, Niels Hausgaard, Steffen Brandt, Nomadix, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg m. band, Palle Mikkelborg, Helen Davies m.fl.

Link til plakat

Rap battles/Flyting

Da Eirik I "Blodøkse", søn af Harald I "Hårfager", lod sin broder Bjørn Farmann dræbe, var det muligvis som opfølgning på en form for "rap battle". jeg ved så ikke om der ligefrem blev kastet håndtegn og om de kørte stilen med baggy bukser og solbriller, men de skal nok have været ganske rå.

I går aftes, da jeg susede rundt mellem en masse sider på Wikipedia, læste jeg blandt andet følgende artikkel: Flyting. Det er skægt og lærerigt at suse rundt på de sider.