lossepladsen

Aldeles uden censur - Unleash yourself

15 november, 2006

Snip, ...

Det var lyden på navlestrengen, der blev klippet over.

Det her er mit endegyldigt sidste indlæg her på bloggen. Det var sjovt at tumle rundt her i sandkassen. Det var sjovt, så længe, det varede. Sandkasser har det imidlertid med at blive for små. Når det sker, kan man sætte sig det mål for øje at få sig en så stor sandkasse som muligt, så man kan blive i den lidt længere. Man kan også ignorere at det er en sandkasse og at man egentlig er alt for stor til at lege i den. Endelig kan man tumle ud over kanten, tage flyverdragten af og finde sig noget at give sig til med det, man har lært af at lege. Den slags kaldes for udvikling.

Tak fordi, I gad lege med.

... snap, snude.

Skrivningen

I forgårs sms’ede mig og Raller frem og tilbage på højtryk. Der føg finurlige sprogfinter frem og tilbage, som der har gjort mellem os siden 3. klasse. Vi tog et par træk i noget korrespondanceskak, og Raller opfandt så hurtigt et nyt spil, der hedder ovn. Jeg vandt med to grader og en kogeplade.
Så fulgte følgende essentielle ordveksling:

R: Skal vi ikke sige op og skrive den bog… det er tid!?
Mig: Klart!
R: Godt så!!! Jeg stjæler noget papir og nogle blyanter inden jeg skrider …
Mig: Jeg kan stjæle en mellemleder og en regnskabsafdeling.
R: perfekt!!! Vi starter inden vi fortryder …

Jeg har ikke fortrudt, men jeg er heller ikke startet endnu. Det bliver nu ikke på bekostning af jobbet, men på bekostning af fritidens ligegyldigheder. Der er allerede en historie, der er ved at tage form i mit hoved. Den bliver helt vildt spændende, kan jeg allerede love!

Det der med at tage fat på skrivningen for alvor, har ligget og ulmet i et stykke tid. Det er en udtryksform, jeg virkelig brænder for at udforske i bund. Tidligere har jeg udforsket det at tegne og det at spille musik, nu er det skrivningens tur. Lidenskaben for det er der – så siger erfaringen mig, at jeg kan komme rigtig, rigtig langt med det.

14 november, 2006

Cylinder Preservation and Digitization Project

Man kan finde mange guldgruber på nettet. Nu har jeg fundet endnu én.
Cylinder Preservation and Digitization Project er en gratis samling af mere end 6000 digitaliserede fonografcylindre. Fonografen blev opfundet af Thomas Edison og var i lang tid en konkurrent til pladespilleren. Fra perioden 1890-1925 blev apparatet solgt kommercielt, og Cylinder Preservation and Digitization Project giver altså et indblik i udgivelserne til dette medie.
Jeg har ikke tumlet så meget rundt på siden endnu, men jeg har dog fundet nogle perler. Her er et eksempel:

The alcoholic blues, fra 1919(!) (mp3 link)
Blues, I've got the blues
Since they amputated my booze
Lordy, Lordy, war is - well ...
You know, I don't have to tell
I've got the alcoholic blues
Some blues

Jeg tror da vist, man godt kunne strikke sig en lækker CD sammen af musik fra den samling.

13 november, 2006

Citat

Da jeg forleden af gode grunde læste lidt op på surrealismen, faldt jeg over følgende ret fede citat:
"The only difference between myself and a madman is
I am not MAD!
"
Salvador Dalí

10 november, 2006

Koncert om en uge ...

Så er der en uge til, Oh No Ono (link) giver koncert i Voxhall. Så skal der hoppes og danses for alvor, skal der!




09 november, 2006

Randers i røven

Jeg tog på stadion i går og så AGF blive slået ud af pokalturneringen af Randers. Jeg har ikke været på stadion siden den 4. maj. Kampen var rimelig kedelig, med få chancer til begge hold. Men det var nu alligevel fedt at være der. På stadion oplever man lidenskaben. Folk råber og skriger og lader den indre vildskab komme til udtryk. Her har man "lov" til det, og det er noget så befriende.
Surealisterne gjode det samme, når de frembragte deres kunst. De fleste af dem var freudianere så det giver mening at betegne det med at de lod deres id komme til udtryk, og befri det fra overjegets lænker.
Psykosyntesen (blandt andet) arbejder med en anderledes model, der understøttes af neurologien og andre videnskaber. Den fastslår at alle mennesker har milde personlighedsspaltninger i større eller mindre grad.

Her kommer et udpluk af teksten:
... de dækker over forskellige delpersonligheder som er dårligt integreret, hvilket vil sige ligger i konflikt med hinanden. Det opleves ofte som ambivalente tilstande, hvor stærke kræfter trækker i hver sin retning. Ifølge psykosyntesen er vores personlighed ikke fra naturens hånd en helhed, men består af en samling af delpersonligheder (roller) som vi agerer gennem, afhængig af de sociale situationer vi befinder os i.
De lidt alvorligere tilstande af personlighedsspaltning handler om delpersonligheder som bliver helt afvist af det personlige selv (?) – man taler om dissociative forstyrrelser. Her er der tale om elementer i person-ligheden som benægtes og fortrænges fordi de måske er belagt med skyld og skam. Disse elementer – fx stærke seksuelle eller aggressive kræfter, glider ned i det ubevidste hvor de kører deres eget løb og med mellemrum kaprer bevidstheden, således at personen bliver et offer for ”uforklarlige” reaktionsmønstre. Ofte vil personen beskylde udefrakommende hændelser og personer for at vække dem til live. Det kan være voldtægtsmanden og voldsmanden der fx forsvarer sine overgreb med: ”hun fristede mig” eller ”han provokerede mig”.


Er alle med? Godt. Vi består altså ifølge den forklaringsmodel af delpersonligheder. Samfundet dikterer at visse af disse skal undertrykkes stort set konstant, og aldrig komme til udtryk. Ordnung muss sein. I følge psykosyntesen er det altså skyld i en dårlig balance, som medfører "De lidt alvorligere tilstande af personlighedsspaltning". Vi kender med andre ord ikke os selv, og når de dyriske delpersonligheder endelig kommer til udtryk i en presset situation, sker det helt uden jegets kontrol. Vi ved altså ikke hvad det er, der sker.
Derfor synes jeg, man skal lade sig konfrontere med de sider af sig selv noget mere, så man bliver mere fortrolig med hvem man er. Der er mange måder at gøre det på. En af måderne er at tage på stadion og synge med på følgende tekst på melodien "quantaramera":

Randers i røven
I ka' jo Randers i røven
Randers i røven
I ka' jo Randers i røven

Hvis du vil læse mere om emnet, kan du med fordel læse "Det overnaturlige" af Erwin Neutzsky-Wulff. Der er også meget andet god viden om mennesket og verden at hente i den bog.

08 november, 2006

Hvilket ord

Hints II
Sindsbevægelse; stærk følelse ell. stemning, der ganske optager ens sind; inderlig sjælelig optagethed af noget;
Om en saadan optagethed af varig, indgroet art, der er bestemt af en heftig attraa, bestræbelse efter at naa et maal (som oftest af ydre, sanselig, egoistisk art), og som kan give sig heftige udslag, tilsidesætte fornuften olgn.; passion.
Ofte spec. om stærk erotisk følelse, heftig (betagende, brændende) kærlighed.

Kilde: http://ordnet.dk/ods/

Det er det samme ord, de tre sidste indlæg har handlet om. Koooooom nuuuuuu!

07 november, 2006

Hvilket ord

Hints
Nå, der var ikke så mange bud i går, så nu kommer der et par hints til opgaven:
Ordet er et ord, der dekonstrueret kan få betydningen "lille skab".
Ordet er i tråd med den seneste uges posts.

Hvis de 20-30 personer, der tjekker denne side dagligt ikke når frem til ordet, kommer der yderligere hints i morgen. Meeeeen det skulle edder røwme da være nemt nu! Grrrrrr! (endnu et hint)

06 november, 2006

Hvilket ord

Horse
OK, som et brud på al alvoren lægger jeg lige op til en lille gættekonkurrence. Gæt hvilket ord billedet viser. Som en hjælp vil jeg da lige sige at den lille dims på fingeren er et skab fra barokken.
Vinderen af konkurrencen får ret til at poste slibrige kommentarer her på bloggen i et døgn - helt uden censur fra min side. (ind til nu har jeg vist slettet hele én kommentar)

04 november, 2006

The Fifth of November

Remember, remember,
the Fifth of November
The Gunpowder Treason and Plot...
I know of no reason
Why the Gunpowder Treason
should ever be forgot...

Én dag til ... :)

Så, nu står jeg til 60 års fængsel ifølge den nye terrorpakke. Pis.

03 november, 2006

Set i bakspejlet

I går, da jeg lige var kørt fra arbejde, havnede jeg i en bilkø. Der er noget vejarbejde i nærheden, hvor der er lidt omkørsler og sådan noget, og det giver så denne her prop af biler ved fyraftens-tid. Hvad skal man så lave, mens man sidder der og venter? Der er i grunden mange muligheder. Jeg valgte en af de oplagte ved at høre noget radio slappe lidt af ovenpå arbejdet. Så kiggede jeg på et tidspunkt i bakspejlet.
Bag mig var der en bil med en kvinde bag rattet. Hun havde solbriller på og havde armene ned langs siden. Hun så på samme tid fokuseret anspændt og hengiven ud, mens hele hendes krop rokkede en smule rytmisk. Særligt hendes højre arm arbejdede rokkende, og var det, der fik resten af kroppen til at rokke. Hvad hånden lavede uden for mit synsfelt, ved jeg ikke. Måske var hun i gang et skrabelod. Dit gæt er ligeså godt som mit. Uanset, hvad hun lavede, følte jeg ikke, min blufærdighed blev krænket (læs videre i indlægget "Dyr II").

02 november, 2006

Komik

Hyggeonkel

01 november, 2006

Dyr II

Jeg fabulerer lige videre over de der dyr.

Hvis dyr ikke skaber gadeuorden og krænker vores blufærdighed med deres kopuleren og skiden overalt, hvorfor skulle dette så ske, hvis det var mennesker, der gjorde det?

Skrot da den lov om blufærdighedskrænkelse. Lad os da være de dyr, vi også er. Helt ærligt, det er da absurd, at man kan få op til 4 års fængsel, for at være ærlig omkring sig selv og sit væsen. Jeg mener ikke samfundet er bedst tjent med at vi alle sammen undertrykker os selv ud i det absurde. Det er jo sygt. De såkaldte liberalister præker om frihed. Hvis man mener noget med det, burde man give mennesket sin frihed tilbage ved at skrotte § 232 i straffeloven.

Med pivset ironisk stemme: "Jamen tænk nu hvis mit barn så nogle, der kopulerede. Det ville jo være frygteligt skadeligt for barnet."

I vredt råb: "Så er det måske også skadeligt for barnet, hvis det ser to egern fyre den af i skovbunden?!!? Victoriatiden er sgu da ovre! Fat det!"