Jeg har det godt, tak

Den sidste tid har været ret stressende. Der er stadig en del overarbejde, der venter i den nærmeste tid. Når Laurits (Knajten) er hos sin mor, som han er i disse dage, savner jeg ham tit. Så ringer jeg for at snakke lidt med ham og det hjælper helt godt på det. Jeg er i et vadested i mit liv, hvor jeg ikke ved hvilken retning tingene tager og hvordan alt ser ud om et år. Den slags ting vil få mange til at sige at de har det skidt.

Finder jeg en kvinde at dele alting med, eller fordyber jeg mig i religionen (Wulfianismen)? Jeg er en af de få, der har valget, men det er ikke et nemt valg. Somme tider har jeg meget lyst til det ene og andre gange til det andet. Kan de to ting forenes? Samtidigt går tiden, hvor arbejdet trækker så meget energi at jeg hverken har kræfter til det ene eller det andet.

Men jeg lever, jeg har valget, floden bevæger sig, der er forandring. Så når nogen spørger hvordan, jeg har det, svarer jeg: "Jeg har det godt, tak.". Dels fordi, det grundlæggende er sandt, og også fordi, det er rart at mærke, der er nogen, der bekymrer sig om hvordan jeg har det.

Nogle mennesker mener, det overfladisk at have det godt. Jeg mener, det overfladisk at have det skidt.