lossepladsen

Aldeles uden censur - Unleash yourself

20 september, 2006

Fjern så det skattestop!

Finansministeren kan ikke få tallene til at hænge sammen. På landsplan skal der nu fyres 700 lærere på folkeskolerne (link). Her i Århus kommune er det lige blevet vedtaget at man lukker en af de vigtigste og mest menneskenære kulturinstitutioner "Huset" (link) og i disse dage er der blokader og strejker i kommunens daginstitutioner på grund af uacceptable besparelser (link). Alt sammen på grund af stram økonomi i kommunerne, der er dikteret af regeringens skattestop.

Samtidigt eksploderer privatforbruget i disse år. Sæt nu mellem- og topskatten op eller læg noget mere moms på alt det skrammel vi køber, hvis du ikke kan få enderne til at nå sammen, Thor Pedersen. Vi har jo tydeligvis råd til det. Det er da helt og aldeles vanvittigt at vores børn og unge skal betale med deres livsvilkår for at vi f.eks. har råd til at købe nye smarte og overordentligt dyre mobiltelefoner (link).

Hvor lavt kan man lige synke som skatteyder?

9 Kommentarer:

At september 21, 2006 12:49 PM, Blogger ¥z skrev ...

Der er én, der er enig i det, jeg har skrevet:

http://snipurl.com/wrj8

One down, 5.434.565 to go.

 
At september 21, 2006 4:33 PM, Blogger Kødfar skrev ...

eller sæt topskatten ned, og lav brugerbetaling på børnehaver for de rige

 
At september 21, 2006 5:35 PM, Blogger ¥z skrev ...

Børnene er jo i alle borgernes interesse. Tænk f.eks. på når du går på pension, så vil du vel synes, det er fedt, hvis den generation, der er skatteydere til den tid er velfungerende mennesker.

Men du har da ret. Det er latterligt at brugerbetalingen på institutionerne er blevet sat ned, med en efterfølgende forringelse af systemet. Det var som om Fogh glemte at sige det med småt og at ingen spurgte ind til det. Op med den igen, op med skatterne og ordentlige vilkår til den kommende generation, tak.

 
At september 21, 2006 5:46 PM, Blogger ¥z skrev ...

Så synes jeg altså overhovedet ikke, topskatten skal sænkes. Os, der tjener så meget at vi skal betale topskat har allerede råd til at købe alt muligt lort, som det er i dag. Vi har ikke brug for mere lort.

 
At september 22, 2006 10:29 AM, Blogger Allan skrev ...

formueskatten skal genindføres...yeah! :)

ingen stil kødfar..

 
At september 29, 2006 12:47 PM, Blogger ¥z skrev ...

Hvis du tjener så meget at du betaler topskat, er du selv ansvarlig for om du har et lille eller et stort rådighedsbeløb. Selvfølgelig er der nogen, der sætter sig meget hårdt, men det generelle billede er at privatforbruget er steget voldsomt de sidste år.

 
At oktober 01, 2006 2:41 PM, Blogger ¥z skrev ...

Joooow, da.

Vi snakker bare om to forskellige ting. Jeg snakker generelt og du snakker specifikt.

Jeg synes, det vil være at overdrive at basere Danmarks skattepolitik på din privatøkonomi.

Jeg har så i øvrigt nu skrevet 3 gange i den her tråd, at privatforbruget eksploderer i disse år. Hov, det var så fjerde gang. Skal vi sige at det var nok?

 
At oktober 01, 2006 9:15 PM, Blogger ¥z skrev ...

http://snipurl.com/xqpu

Og ja, jeg ved godt at hvis folk får mindre rådighedsbeløb grundet de direkte skatter, mister staten en indtægt fra de tilsvarende indirekte skatter, men da momsen er betragteligt lavere end topskatten, fører det jo naturligvis alt i alt til en merindtægt til statskassen.

Provokeret lavere privat forbrug hæmmer desuden den frygtede overophedning af økonomien. Det vil betyde at vi ikke render ind i den mangel på arbejdskraft, som synes forestående, og som allerede kan mærkes i flere brancher.

 
At oktober 03, 2006 6:38 PM, Blogger ¥z skrev ...

Læs det igen min ven. Læs det indtil, du forstår det. Hvis der er noget, du ikke forstår, så prøv at finde ud af hvad det betyder. Lær at lære. Det er sådan, man for alvor bliver klogere.

 

Send en kommentar

<< Til startside