Kammer, min bare

Jeg var jo til koncert i går, hvor jeg overværede en fremførelse af Mozarts/(Süssmayrs) Requiem og Ave Verum. Det skulle vise sig, at jeg havde misforstået navnet "Århus Kammerkor", for jeg troede jo at det ville bestå af ganske få personer, for at kunne fremføre musik i kamre - hence udtrykket kammermusik.

Koret bestod altså af 50 korsangere og 4 solister, og dertil var der 25-30 musikere fra Århus symfoniorkester til fremførelsen. Jeg tillod mig at sætte mig oppe i snotten af dem, så det var vildt intenst. Jeg synes faktisk, det var en del federe end Depeche Mode koncerten i sidste uge, men det er selvfølgelig svært at sammenligne to så forskellige koncerter.

Koret var super-tight og professionelt, og det sad så at sige lige i skabet. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere tryk på tenorerne, for de forsvandt lidt ind i mellem, men det er nok en subjektiv bedømmelse. Tilsvarende synes jeg, basunerne havde tendens til at dominere for meget, men det er småting, samlet set. Det var en fornem koncert, og jeg vil anbefale alle at bruge kroner på den slags. Koncerten er mejslet ind i min hukommelse, og der vil den givet være livet ud.

Mozart døde, da han var 35. Det er sgu en skam, for tænk hvad han kunne have nået at skrive, hvis han f.eks. var blevet 50.