lossepladsen

Aldeles uden censur - Unleash yourself

27 juli, 2006

Ilt på Mars

Der er 0,13% ilt i den tynde atmosfære på Mars og det lyder jo ikke af så meget. Så er der til gengæld meget store mængder, der er bundet i den oxiderede jern, der farver klipperne, ja hele planeten rød. Havde det ikke ikke været for atmosfærisk ilt, ville de jernholdige bjergarter ikke kunne oxidere og blive røde. Det har krævet store mængder ilt at oxidere hele planetens overflade på den måde.

Der er altså igennem lang tid på den okkerfarvede planet blevet produceret ustabil fri ilt, der har bundet sig til jernforbindelserne. Hvorfor har jeg aldrig hørt om det?

Ilt er en meget vigtig biomarkør, det vil sige et vigtigt tegn på liv.

1 Kommentarer:

At september 14, 2006 12:41 PM, Blogger ¥z skrev ...

Jeg har lige læst lidt om Jupiters måner Ganymedes og Europa. Disse er dækket af is (altså frosset vand) og har også en tynd atmosfære med ilt. Teorien bag det er følgende:

man mener, at denne ilt skyldes vanddamp fra overfladen, som spaltes i ilt og brint af strålingen. Brint kan, med dets lave molekylevægt, let undslippe Ganymedes' tyngdefelt, mens ilten bliver tilbage.

Det er måske det samme, der er sket for Mars.

 

Send en kommentar

<< Til startside