Ø-Lejr og arbejde
Den første dag på ø-lejren kiggede jeg ud over lejrpladsen, på skoven, bakkerne og den høje lyseblå himmel. Min søn tumlede i sandkassen med sine kusiner. Jeg stod og mærkede duften af jorden, græsset og træerne, hørte fuglenes toner, mærkede solen bage ned over det hele, mens den lette brise var en sval kontrast. Det hele smeltede sammen og var ét. Mig og min bror skulle lige til at træne noget middelalderkampsport.
Så sagde jeg til ham i en ironisk tone: "NØHJ, hvor ville jeg gerne være inde i en kæmpe stor mørk kontorbygning lige nu." Han tilføjede: "JA! Og have den der konstante stress over om man nu mister anseelse på arbejdspladsen."
Jeg har min første arbejdsdag i dag ovenpå ferien. Det er ikke udelukkende nemt.
0 Kommentarer:
Send en kommentar
<< Til startside