Jeg vil lige skrive et par sætninger som indledning, som skal fungere som en slags suspence. Det er tanken at læseren skal holdes hen i spænding om hvad overskriften på dette indlæg dækker over. Har du gættet det? Det tror jeg ikke, du har.
Nå, til det! Jeg har inden for de sidste par måneder købt flere par bukser. Så er der så bare sket det underlige at der som ugerne er gået er blevet mere og mere plads om livet, når jeg har dem på. Så jeg har måttet købe et bælte, for at de stadig sidder nogenlunde. Ahaa, du har gættet det. Rigtigt, ja. Siden jeg begyndte at gå med det bælte, har jeg strammet det to huller ind, og det sidder faktisk stadig lidt løst. Bukserne poser mere og mere, og det ser mere og mere latterligt ud, når jeg har dem på. Så jeg må snart til lommen igen.
1 Kommentarer:
En anden gang, Nicki, så må du gerne lade være med at linke til din blog, der er så generaliserende og fordomsfuld at man får kvalme ved at læse den. Det er ikke morsomt, det er fordummende.
Mine venner kunne få den tanke at jeg kender dig. Hvis du gør det igen, sletter jeg dit indlæg.
Hvis jeg skulle lave en liste over dødssynder, ville ignorance stå øverst.
Send en kommentar
<< Til startside