Penge vs. moral

Det er ikke hver dag, man finder ud af at man har investeret i selskaber, der producerer kernevåben. Men det kunne jeg altså læse på Politikens hjemmeside i dag. Det er ikke såååååå fedt, for jeg har været pacifist så længe jeg har vidst hvad det ord betød. Jeg stillede op for et pacifistisk parti, da jeg var 18, og jeg var selvfølgelig militærnægter. Jeg anser Mahatma Gandhi for en af historiens mest betydningsfulde personer, er lodret imod krigen i Irak, og mener grundlæggende at Danmark er blandt de lande, der udgør "Axis of Evil", hvis en sådan findes. I den forbindelse vil jeg iøvrigt lige henlede jeres opmærksomhed på denne udgivelse (gratis hq mp3, check Coldcuts remix). Der udgives stadig musik med holdninger, selvom man skal lede længe efter det. Nå, men jeg rykker s'gu' lige rundt på nogle investeringer i Danica Pension i morgen. Jeg fik brækfornemmelser, da jeg læste følgende:

Derimod meddeler Danica Pensions pressechef, Jens Chr. Nielsen, at man »altid går efter højest muligt afkast - også selv om der er tale om kernevåben«.

Er vi egentlig for eller imod masseødelæggelsesvåben i Danmark? Eller er vi bare ude efter pengene, og så "fuck resten"?