Helt ærligt - hvad forventede han?
Den 33-årige kaptajn af reserven Sebastian Mernild har kontrakt på at han kan blive sendt i krig. Han blev så sendt i krig i et af de lande Danmark for tiden er med til at besætte. Siden hen kom han hjem og var rystet over forløbet.
- Det kunne sagtens være endt grusomt galt. Uvisheden og frygten var ulidelig, fortæller han. Tør da øjnene, Sebastian. Troede du, det bare var for sjov? Selv var jeg naturligvis militærnægter, for jeg har lært at kende forskel på leg og den blodige alvor, hvor man lægger sit eget liv i hænderne på den til enhver tid siddende regering.
Read all about it (Link)
4 Kommentarer:
Nu skælder krigskarlen jo altså mest ud fordi han er utilfreds med at han som officer kun fik en dags forberedelse inden afrejse til Afghanistan.
Uanset hvordan man vender og drejer det - og det er da muligt at hærledelsens påstande om at den korte forberedelsestid var nødvendig pga. simpel travlhed - det lyder nu ikke overvældende overbevisende - så er det da uheldigt at officerer udsendes til farlige missioner uden ordentlig forberedelse.
Man kan være imod militærvæsen som sådan, men det ændrer da ikke ved at forsvaret - så længe vi har det - skal ledes med omtanke, og at soldaterne skal behandles så godt som muligt.
Jeg finder ærligt talt din kommentar ret tankeløs.
Den der resignerede holdning: krig er krig, regeringer er grusomme og sådan har det altid været, fører let til at man accepterer fejl- og overgreb som kunne være undgået.
Det er da tværtom positivt at danske militærfolk står åbent frem med deres kritik af hærledelsen og regeringen - den slags kan netop være med til at forebygge overgreb, både mod befolkningerne i de lande vi fører krig i og mod vore egne soldater.
ps. Jeg er selv superkasseret.
Han og du har naturligvis ret i jeres kritik af den måde hans udstationering er foregået på. Men det betyder ikke at jeg har uret i at man ikke bør skrive sig op til krig, hvis man ikke er parat til at ofre sit liv til den til enhver tid siddende regerings forgodtbefindende.
Sådan set synes jeg at de seneste års offensiver er mere kritisable end det, denne mand synes er ”skidesnyd”.
Stadig synes jeg også at han i overført betydning har rakt fanden sin arm, som fanden så har taget. Han havde forventet at fanden kun tog lillefingeren, og derfor synes jeg hændelsesforløbet er mere selvforskyldt end noget, han kan kritisere andre for.
Når man skriver den største blankocheck, man kan skrive til nogen, man ikke ved hvem er, er man sgu selv ude om hvis man dør af det.
Der er da gang i dig, Ivan.
Jeg ville gerne svare på dit spørgsmål, men jeg ved altså ikke helt, hvad du mener.
Send en kommentar
<< Til startside